|

Download hele invitationsfolderen 1,2 MB. |
Gennem 24 år har Danmark-Stafetten i Næstved været en massiv succes med op mod 1.500 løbere hvert år. En halv snes byer landet over er med i det populære motionsløb, der nu for første gang kommer til Køge, Holbæk og Ringsted.
Danmark-Stafetten er hyggeligt samvær med familie, venner og kolleger. Og kan man ikke løbe, er det såmænd tilladt at gå ruten. Der trækkes lod om et hav af sponsorpræmier, og alle deltagere på de udtrukne hold får den samme præmie.
Det handler altså ikke om at vinde - på tid - men om at deltage. Alligevel er tiden jo nok så interessant, og derfor modtager alle løbere et diplom med individuel tid og holdets samlede tid. Diplomet kommer med posten et par uger efter løbet, men allerede dagen efter ligger tiderne på diba.dk.
Men først gælder det tilmeldingerne. Sæt hold sammen af 4 løbere (dog 3 løbere for børnehold og rene damehold) og send tilmeldingen herunder – og gør du det inden tidsfristen, får du en løbsbekræftelse med mulighed for at rette i navne og løbsrækkefølge m.m. |