Udskriv siden

Ungdoms-succes i egen turnering

Af: Britt Sunekær

Stor succes til Ringsted Badminton ungdom i weekenden

I den forgange weekend er der afholdt turnering for U9 og U11 spillere i Ringsted med deltagelse af 90 spillere fra hele landet.

Ringsted-spillerne klarede sig rigtig flot.

I U9 vandt Laura sin anden turnering i træk i damesingle, i mixdouble blev Laura nr. 2 sammen med Frederik B. Petersen.

I U11B vandt Oscar Sunekær Bertelsen herredouble sammen med en udenbys makker. Samme Oscar blev nr. 2 i herresingle og fik samtidig de sidste ranglistepoint og er nu rykket op som A-rækkespiller. I U11B blev Emilie Sommer nr. 2 i damesingle.

I U11C vandt Simon Larsen herredouble sammen med en spiller fra Skibby og Simon blev nr. 2 i herresingle. Simon er ligeledes rykket en række op, og er nu B-rækkespiller.

I U11D vandt Mads Jespersen og Magnus Christensen herredouble. Mads Jespersen blev desuden nr. 2 i herresingle, hvilket betyder at han rykker op som C-række spiller. I U11D vandt Anna Petersen damesingle og hun rykker dermed også op som C-rækkespiller.

Nogen flotte resultater af ungdomsspillerne, hvis næste udfordring bliver en fælles klubtur til Bornholm om en måneds tid.

Billeder er på vej...

22.02.2011

Ungdom