Det var helt vildt sjovt i fredericia. det sjoveste var svømmehallen. vi prøvede at give anders buksevand men anders gav os bukse vand. det var selvfølgelig også sjovt at spille badminton. hilsen simon.p
Det har været en rigtig god weekend, det har været rigtig sjovt at spille alle de kampe :) det var fedt at blive nr. 5 i single og nr. 3 i double med Jonathan :)
Fredag morgen mødtes 14 spændte spillere, Anders og jeg foran hallen klar til afgang mod Fredericia, hvor vi skulle tilbringe de følgende 3 dage med en masse badminton, sjov og hygge.Turen gik først mod skolen, hvor vi skulle indkvarteres. Her fik vi vores eget Ringsted-lokale, hvilket der var stor tilfredshed med.
Herefter var det af sted mod Fredericia-hallerne, da de første skulle spille allerede kl. 11.00 og vi skulle have sendt Phillip C af sted mod én af byens øvrige haller. Imens fandt vi andre de rette haller, hvor de forskellige årgange skulle spille og fik lavet os en fælles base med banner på væggen. Ingen skulle være i tvivl om, hvor vi var fra ;o)
Hele fredagen gik med masser af badminton i alle haller. Fredag skulle de alle kun spille doubler, så der blev rigtig gået til den hos alle. Vi fik efterhånden også nogen puljevindere, men alle var garanteret at skulle flere kampe søndag.
Da dagens kampe var slut, og Phillip C var kommet retur sammen med Kim ( U15-U17 træner ), som var kommet over efter arbejde stod den på badeland. Ufattelig nok havde de mere energi og der blev badet, sprunget fra vipper i en lille times tid.
Afgang mod skolen, luftmadrasserne skulle pumpes, soveposerne findes frem, bisserne børstes og snakkes – også efter lyset var blevet slukket. Lige som det skal være, når man er afsted til turnering en større flok.
Lørdag stod den på vækning kl. 6.30. Simon P var så heldig at skulle spille dagens første kamp kl. 8.00, så vi skulle af sted og få spist morgenmad alle sammen.
Lørdagen stod i singlernes tegn. Hurtigt fik vi en masse sejre i hus og rigtig mange blev puljevindere. Alle gik dog videre til mellempuljer og fik ekstra kampe, så alle har spillet en hel masse. Alle har både vundet og tabt kampe, så jeg er sikker på, at der er kommet en masse erfaring og gode oplevelser ind på spillernes konto.
Enkelte resultater skal lige nævnes: Phillip C blev 2´er i U17B herresingle, Frederik og Jonathan nåede hhv. kvart- og semifinalen i U17D herresingle, Simon L blev 2´er i U11D herresingle, Popp vandt sit slutspil i herresingle U13B og det samme gjorde Josefine i U13A. Emilie og Hannah blev 2´er i U11D damedouble og i damesingle blev Emilie 4´er og Hannah 5´er. Anna vandt sit slutspil med 2 gode sejre til sidst. Rigtig flot, da Anna tit var oppe mod større og ældre spillere. Andreas og Sebastian fik også spillet nogen gode kampe og vandt nogen herresingler. Phillip L spillede sine singler lørdag i en af de andre haller, men bentøjet drillede. Noget med krampe troede han, men det var vist en mindre forstrækning. Så han måtte trække sig fra de videre kampe søndag desværre.
Så alt i alt en super weekend – tak til alle.
Gitte Sommer