MiniTon er et nyt tilbud til 4-6 årige og deres forældre

24-11-2025

Der vil være fluesmækkere, balloner, forkortede ketsjere, skumbolde og en masse andre ting, når Ringsted Badminton slår dørene op for et nyt tiltag.
Som et nyt tilbud starter vi nemlig 'tilvænningsbadminton' - kaldet MiniTon - for de ældste børnehavebørn (4-6 år) 6. januar. 
Det foregår i Hal C tirsdage i det nye år fra kl. 16 til 17 og er for en forældre og et barn, der er glad for at bevæge sig. Et familiekontingent til MiniTon koster 500 kr. for 16 gange (april måned med).

Tilmelding foregår bare ved at møde op. De to første gange er gratis, så man lige kan finde ud af, om det er noget, man vil fortsætte med.

Hallen kommer til at genlyde af børnemusisk og samtidig med, at der vil være flere stationer med forskellige udviklende aktiviteter, veksles der også med fælles aktiviteter for alle børn - og deres forældre.

 

 
Forældrene skal være med til  MiniTon - sammen med deres barn.  

 


10